Erhverv

ALDI starter det nye år med en flot butiksåbning i Lind den 28. januar

Pressefoto: Butikschef i ALDI Lind, Michael Muhs Hitlev

Sidste år så 16 flotte og moderne Aldi-butikker dagens lys i takt med, at dagligvarekæden åbnede eller genåbnede butikker i hele Danmark under overskriften ”Det nye Aldi”. Den udvikling fortsætter i år, hvor beboerne i Lind ved Herning er de første, der kan se frem til at få en af de spritnye butikker til byen. Butiksåbningen bliver fejret med gratis croissanter, goodiebags, en ”tøm-butikken-på-to-minutter”-konkurrence samt en åbningstale fra borgmester Dorte West (V).

Dagligvarekæden Aldi har fart på sin rejse mod ”Det nye Aldi”. Det forgangne år bød på 16 ny- eller genåbninger, og den 28. januar åbner årets første nye Aldi-butik på Laust Kristensens Plads 1 i Lind ved Herning.

Distriktschef Daniel Elgaard, der har været med ombord hos Aldi i tre år, er stolt af at være en del af den rejse, som dagligvarekæden er på:

”Det er spændende at arbejde i Aldi, for man kan virkelig tale om en dynamisk virksomhed i hastig udvikling. Der sker noget hele tiden med nye og bedre systemer og koncepter. Jeg ser frem til at åbne en butik, der får leveret friske varer og bake-off tre gange dagligt. Der er ingen tvivl om, at butikken bliver et frisk pust til byen.”

Lokalt og servicemindet personale

Den nye Aldi-butik får en fantastisk beliggenhed i hjertet af Lind midt på torvet i byomdannelsesområdet. Ifølge butikschef Michael Muhs Hitlev kunne beliggenheden ikke være mere optimal. Han ser frem til at yde en god service og bidrage positivt til byen sammen med sine medarbejdere:

”Lind er en by med et stærkt lokalsamfund og mange børnefamilier. Vores nye Aldi-butik i Lind har flere lokale blandt personalet, som kender borgerne og byen rigtig godt. Så der er ingen tvivl om, at kunderne kan forvente en god, nærværende service i vores topmoderne og rummelige butik.”

Michael Muhs Hitlev er kommet til Aldi efter at have været leder hos boligkæden Jysk i flere år. Han er positivt overrasket over de muligheder, som de nye Aldi-butikker kan tilbyde både medarbejdere og kunder:

”Jeg nyder selv godt af vores friske bake-off. Det er nemt, hurtigt og lækkert. Derudover er jeg imponeret over vores mandags- og torsdagstilbud, hvor du kan få nonfood-spotvarer med hjem til en fantastisk pris. Jeg synes, Aldi adskiller sig positivt fra andre butikker, hvilket også er grunden til, jeg har lyst til at arbejde lige netop her.”

Grøn energi og helt særlig konkurrence

Udover sine brede, lyse gange og moderne indretning, har den nye butik også solceller på taget, som leverer grøn strøm til butikken. På solrige dage kan solcelleanlægget producere mere strøm, end butikken forbruger, men den overskydende strøm går ikke til spilde. Solcelleanlægget leverer nemlig også strøm til to elbil-ladere på parkeringspladsen, som kunderne kan benytte, mens de handler.

I tre uger efter åbningsdagen vil der desuden være en række attraktive åbningstilbud, og alle kunder kan deltage i en ’tøm-butikken-på-to-minutter”-konkurrence. For at deltage i konkurrencen skal kunderne skrive navn og telefonnummer på deres bon og lægge den i konkurrencekassen, der er placeret ved udgangen.

Gratis croissanter og goodiebags til åbningsfest

Når butikken åbner kl. 8:00 på Laust Kristensens Plads 1 i Lind, vil det være med festlig stemning og højt humør. Til dem, der gerne vil være blandt de første til at besøge butikken, serverer Aldi friskbagte croissanter fra kl. 7:30.

De morgenfriske kunder får også mulighed for at opleve borgmester Dorthe West (V), som holder åbningstalen. Derefter kan de 100 første kunder, som handler i butikken, se frem til at få en gratis goodiebag med hjem.

Fakta om Aldi i Lind

Adresse: Laust Kristensens Plads 1, 7400 Herning

Åbningstider: Kl. 8:00 – 21:00

Størrelse: 1200 m² med 70 parkeringspladser og to ladere til elbiler

Kommentarer