Af Lene Bach Nørgaard, Moderaterne

Det lyder jo godt, når både Anders Bertel (S) og Rikke Christiansen (Velfærdsdemokraterne) slår fast, at ældreplejen skal være med tid, tryghed og respekt. Men vi bliver nødt til at tale om virkeligheden.

Den 1. juli trådte en ny ældrelov i kraft. En reform med fokus på netop det, de efterlyser: Menneskelig nærhed, selvbestemmelse og mindre bureaukrati. Kommunerne – også Viborg – er allerede i gang. Der er afsat midler fra staten, og indførelsen af faste teams er ikke et valg, men en fælles opgave. Så i stedet for at tale, som om vi starter forfra, burde debatten handle om, hvordan vi lykkes med det, vi allerede er i gang med.

Rikke Christiansen fortæller, at hun har talt med en nattevagt, som oplever, at borgere må vente op mod en time på at komme på toilettet. Det er uacceptabelt – naturligvis skal borgerne have den hjælp, de har brug for, også om natten. Men netop her er det afgørende, at medarbejderne er klædt på til at bruge deres faglighed i visitationen. Hvis behovet argumenteres tydeligt og meningsfuldt, bør ingen kunne afvise det. Faglighed og sund dømmekraft er nøglen til værdighed – også om natten.

Anders Bertel foreslår samarbejde mellem FOA, kommunen og sosu-uddannelserne om rekruttering. Det er fornuftigt. Men hvad med borgerne og de pårørende? Hvis vi vil sætte borgeren i centrum, må vi også lytte til dem.

Begge afslutter med at skrive, at de vil borgerne og ikke systemerne. Men kære begge – det er præcis det, ældrereformen handler om.

Så hvad vil I egentlig gøre anderledes?

For mig handler god ældrepleje ikke bare om flere varme hænder. Det handler om faglighed, tankevirksomhed og sund fornuft i hverdagen. Vi skal løfte alle faggrupper og sikre stærke fællesskaber. Vi har ikke brug for flere løfter – vi har brug for prioritering, kompetencer og respekt for det professionelle skøn.