Herning

DETEKTORFUND MED ANDRES DOBAT En aften med detektorførere og arkæologer

Foto: Museum Midtjylland

Tirsdag d. 20. september, kl. 19.00-21.30 og Tekstilmuseet, Vestergade 20, 7400 Herning

De seneste år har detektorarkæologien hittet stort i hele landet. Tirsdag den 20. september er der mulighed for at møde detektorførerne selv, en række af Museum Midtjyllands arkæologer og Andres Dobat til en samtale om det spændende arbejde med detektorfund.

Andres Dobat er museumsinspektør på Moesgaard Museum og stifter af DIME – en vigtig portal som samler detektorfund over hele landet, og som er et uvurderligt værktøj i arbejdet både for detektorførere, arkæologer og inspektører. 

Denne aften vil Andres fortælle om de GIS programmer, som bruges og hvad de betyder for arbejdet med detektorfund. Museum Midtjyllands arkæologer vil supplere med historier fra vores område. De sidste par år har detektorfund nemlig betydet en stor opkvalificering af særligt yngre jernalder, vikingetid og middelalder i museets område.

Vi glæder os til en spændende aften!

Kommentarer