Kultur

En dag med fokus på uld og bæredygtighed i Herning

Kom med til foredrag om uld og uldens brug, når Museum Midtjylland inviterer til en dag i uldens tegn på Tekstilmuseet.

Foredraget er en fortælling om uldens skæbne, sådan som den er vævet ind i vores liv og i landskabet. Uld har i mange år spillet en stor rolle på heden. Men hvordan bruges den i dag, og hvordan kan vi bruge den fremadrettet?

Det er nogle af de spørgsmål der vil blive dykket ned i denne dag med Berit Kiilerich, som driver gården Lystbækgård, og kunstneren Annika Nilsson som sammen har startet projektet Woolsandart. Berit vil fortælle om hyrdelivet på heden anno 2022 og Annika om sine sandflugtsinstallationer ved Fjaltring Strand.

Vi får også besøg af Sandra Villumsen som dyrker sine tomater i uld (uden vanding) og Stine Sandermann som arbejder med bæredygtig og cirkulær produktion af uld i Ikast.

Herudover vil foredraget skabe opmærksomhed omkring råuld, og hvordan denne i dag kan bruges, og ikke blot brændes op.

Udover foredraget vil der også være udstilling af uld, skind og billeder, samt mulighed for at prøve at strikke med råuld.

Kommentarer