Land og by

Flytning af Regionshospitalet Holstebro og ibrugtagning af Regionshospitalet Gødstrup

Nu begynder samlingen af hospitalerne i Holstebro og Herning i det nybyggede Regionshospitalet Gødstrup. Hospitalsenheden Vest inviterer pressen til en briefing om den komplicerede flytning af patienter, personale, inventar, udstyr og maskiner.

Første etape af den seks uger lange flytning omfatter hospitalet i Holstebro, hvorfra flyttebilerne begynder pendulfarten mellem Lægårdvej og Hospitalsparken i Gødstrup mandag den 31. januar. Flytningen af indlagte patienter sker fra tidlig morgen søndag den 13. februar.

Torsdag den 27. januar kl. 11.30 – 12.30 inviterer Hospitalsenheden Vest derfor til pressebriefing om flytningen. Briefingen holdes på hospitalet i Holstebro. Tilmelding er nødvendig.

På pressebriefingen fortæller hospitalsdirektør Poul Michaelsen, flytteansvarlig Jacob Pedersen, patientansvarlig overlæge Rikke Mærkedahl, canadisk flyttespecialist Jason Mitchell fra HCR og kommunikationschef Finn Møller om de mange trin i flytningen, den minutiøse planlægning, patienternes oplevelse af flytningen og ikke mindst det sikkerhedsnet, der er spændt ud under patienterne, når der til februar afgår en ambulance fra Holstebro med kurs mod Gødstrup hvert femte minut! 

Efter briefingen bliver der lejlighed til eventuelle korte interview eller aftale andre tidspunkter for interviews. 

Vigtigt!

·         Tilmelding er nødvendig på link.rm.dk/Pressebriefing270122. Sidste frist er onsdag 26. januar kl. 10.00.

·         Kom præcist! Mødestedet er hovedindgangen, Regionshospitalet Holstebro, Lægårdvej 12, Holstebro, men briefingen foregår et andet sted.

·         På grund af COVID-19 kan der kun tilmeldes ét hold (max. 2 personer) fra hvert medie. Husk mundbind!

 

Læs om Regionshospitalet Gødstrup på hospitalets hjemmeside www.regionshospitalet-goedstrup.dk/

 

Kommentarer