Kultur

Fortolkning af fortiden: Åbning af særudstilling

Foto: Tekstilmuseet

I Kedelhuset, en af de gamle haller som engang var en del af Herning Klædefabrik, kan du bevæge dig igennem en sanselig udstilling hvor tekstiler er i fokus. En udstilling som er skabt af dygtige kvinder, inspireret af genstande fra Tekstilmuseet og som sætter dine tanker i gang.

Der udforskes vidt forskellige temaer: alle de individuelle værker er skabt ud fra designerens egen fortolkning og design-DNA. Du vil opdage mange forskellige teknikker, som hver især bidrager til værkets funktion eller det æstetiske udtryk.

Er du fashion forward, interiør skør eller ude efter et overraskende tekstilt eventyr, får du i udstillingen mulighed for en sanselig oplevelse, et drys dannelse og tankevækkende viden.

Kom ind og oplev tekstiler fra nutiden, inspireret af fortiden. Udstillingen åbnes med fernisering d. 19. maj. Alle er velkomne, og der vil være forfriskninger og gratis entré.

Udstillingen kan derefter opleves hele sommeren, til og med den 10. august indenfor museets åbningstid.

Elleve tekstildesignere fra VIA University College her i Herning, har i synergi skabt en udstilling med hvert deres individuelle værk. Fra uddannelsen “Tekstildesign, håndværk og formidling” har de et højt fagligt niveau, med meget viden og mange erfaringer. De er oplært i håndværk og kommercielle metoder indenfor broderi, væv, strik og print.

Info

Torsdag d. 19. maj, kl. 15

Tekstilmuseet, Vestergade 20, 7400 Herning

De studerende, der udstiller er: Cecilie Bøtker Lindskjold, Ditte Klausen, Emma Hindsgaul Skovgaard Nielsen, Emma Gaardsted, Lærke Kier Sørensen, Maja Greve Brunhøi, Maria Isabel Bjerregaard Jensen, Sarah Katrine Daastrup Andersen, Sarah May Atkinson, Sofie Thuesen Christoffersen og Tanja Gammeljord.

Kommentarer