Kultur

Herregårde, kulturel kapital og Baronessen fra benzintanken

Lige som andre danske herregårde har Herningsholm tidligere været et økonomisk og magtmæssigt kraftcenter for sit lokalområde. Men for ret præcist 100 år siden blev der sat et endeligt punktum for herregårdenes og adelens særlige privilegier. Hvordan er det så gået i de forløbne 100 år? 

Ph.d Mikael Frausing tager os med på en 100 år lang tidsrejse: Fra den store fraflytning i mellemkrigstiden, hvor mange herregårde blev omdannet til museer, skoler og hospitaler til de populære herregårde efter 2. verdenskrig med de folkelige herregårdsfilm, og indtil nutiden, hvor herregårde i stort antal benytter smukke hovedbygninger og historisk kulturarv til nye indtjeningsmuligheder i oplevelsesøkonomien. 

Mikael Frausing er uddannet historiker fra Aarhus Universitet og har beskæftiget sig med herregårdenes rolle i det moderne samfund som kulturarv og oplevelsesøkonomiske virksomheder. Han er ansat i Dansk Center for Byhistorie i Den Gamle By og som webredaktør på danmarkshistorien.dk.

Info

Pris: Kr. 70 (kr. 50 for medlemmer af museets støtteforening).

Tilmelding er nødvendig og kan ske via www.museummidtjylland.dk.

Entréen er inklusiv kaffe og kage, som serveres af de frivillige ildsjæle i Herningsholmlauget.

Torsdag d. 17. marts kl. 18.30 – 20.30

Herningsholm Museum, Herregårdsparken 1, 7400 Herning

Kommentarer