Herning

Kom til Landsbyfest på Frilandsmuseet Herning

Foto: Frilandsmuseet Herning

Søndag 21. august er det igen tid til den traditionsrige landsbyfest på Frilandsmuseet Herning.

Medbring familien og madkurv og tag på søndagsudflugt i det grønne med musik, gamle lege og meget mere.

Masser af aktiviteter

Der vil i løbet af eftermiddagen være masser af aktiviteter for både børn og voksne. Man kan prøve kræfter med uldaktiviteter, rebslagning, lege gamle lege, og man kan lære at snitte på snittebænkene. Der kan også vaskes tøj på gammeldags manér, kærnes smør og kværnes korn.

På dagen hyldes de mange gamle, ædle håndværk, og man kan blandt andet møde smeden. Man kan også møde biavleren, der fortæller om biavlens betydning for lokalegnen og demonstrerer slyngning af honning.

Der vil også være mulighed for at købe varer fra Tekstilmuseet. 

Find et solrigt – eller skyggefuldt sted, slå dig ned med familien og nyd en søndag i Hernings 1800-tals landsby. Hvis solen ikke er i søndagshumør, rykkes arrangementet indenfor.

Hvor og hvornår

Landsbyfesten finder sted søndag den 21. august klokken 12 til 16 på adressen Museumsgade 32, 7400 Herning.

Der er gratis entré for både børn og voksne.

Kommentarer