Kultur

Lys i Herningsholms vinduer

Foto: Herningsholm Museum

Tag med til miniforedrag og fællessang om Hernings besættelse og befrielse Torsdag d. 5. maj kl. 19.00 – 20.30 på Herningsholm Museum.

Torsdag den 5. maj sætter museet lys i vinduerne på den gamle herregård for at markere befrielsesdagene. 

Denne aften byder på et miniforedrag med udvalgte fortællinger fra besættelsen i Herning ved museumsinspektør Jesper Meyer Christensen. Imellem fortællingerne vil Agnete Hastrup Pedersen fremføre en række fællessange med rod i besættelsestiden.

Agnete Hastrup Pedersen er tidligere friskolelærer i Hammerum og er vokset op i et hjem, hvor højskolesangbogen havde stor betydning. Gennem flere år har hun desuden stået i spidsen for Toftebokoret i Hammerum.

Info

  • Pris: Kr. 70 (kr. 50 for medlemmer af museets støtteforening).
  • Tilmelding er nødvendig og kan ske via www.museummidtjylland.dk.
  • Entréen er inklusiv kaffe og kage, som serveres af de frivillige ildsjæle i Herningsholmlauget.

Kommentarer