Debat og politik

Sådan gik folkeafstemningen i Herning Kommune

Foto: Herning Kommune

Vælgerne på Herning-egnen stemte klart ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.  

Da stemmesedlerne var talt op ved 21.30-tiden onsdag aften 1. juni, stod det klart, at Herning Kommunes vælgere i stort tal har stemt ja til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. 

65,4 procent af de afgivne stemmer – 27.758 – var for at afskaffe forbeholdet, mens kun 33,3 procent, 14.130 vælgere, har stemt nej.  

I Herning Kommune stemte 65,6 procent af de stemmeberettigede. Det giver en markant lavere stemmeprocent end ved den seneste EU-folkeafstemning. Det var i 2015 om retsforbeholdet, hvor 72,3 procent af kommunens stemmeberettigede borgere var i valglokalerne. 

Kommentarer