Kultur

Særåbent på Frilandsmuseet i Herning

Foto: Frilandsmuseet Herning

Denne sommer holder Frilandsmuseet ekstra åbent søndag den 12. juni og den 3. juli.

Her er der mulighed for at få et helt specielt indblik i livet på den vest- og midtjyske hede, som det foregik i 1800-tallet. Mellem de gamle frugttræer kan man bevæge dig sig ind og ud af et hyggeligt bondegårdsmiljø, som bliver passet og vedligeholdt af de frivillige ildsjæle i Landsbylauget.

Indendørs er der mulighed for at opleve besættelseslejligheden og livet i og omkring Herning under anden verdenskrig.

Herudover er der også mulighed for at se udstillingen om folkemindesamleren Evald Tang Kristensen, samt at gå på opdagelse i Jens Nielsens Bondegård – en populær attraktion for børn.

Der er gratis entré og desuden åbent som sædvanligt om torsdagen kl. 9-15 hele sommeren igennem til d. 31. august.

Kommentarer