112

Sprængstofeksperter på Gormsvej i Herning efter fund af mistænkelig genstand

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser vidner i forbindelse med en knust rude og fundet af en mistænkelig genstand på Gormsvej 17 i Herning natten til fredag den 18. august 2023.

Midt- og Vestjyllands Politi fik natten til fredag kl. 03.23 en anmeldelse om en knust rude på Gormsvej 17 i Herning. På stedet fandt patruljen en mistænkelig genstand, som kunne indeholde sprængstof. Derfor blev ammunitionsrydningstjenesten fra Forsvaret i Skive tilkaldt. De fjernede genstanden fra stedet og tog den med til undersøgelser.

Hele formiddagen har Midt- og Vestjyllands Politi været til stede i området omkring Gormsvej for at foretage undersøgelser på stedet og sikre spor. Disse undersøgelser er stort set afsluttet og afspærringerne på stedet ophæves. Efterforskningen og de tekniske undersøgelser fortsætter.

Midt- og Vestjyllands Politi vil meget gerne høre fra borgere, der har bemærket særlige personer eller køretøjer i området. Kontakt politiet på tlf. 114.

Kommentarer