Kultur

Team Rynkeby Midt-Vest tramper mod Paris for velgørenhed

Se billedserie

Lørdag formiddag gik starten af første etape for de godt 60 ryttere og servicefolk fra Team Rynkeby Midt-Vest, som om godt en uge mødes med 24 andre Team Rynkeby hold og kører samlet ind i Paris.

Oliver Terkelsen, som er med på turen og er holdets PR ansvarlige fortæller om de første par dages forløb:

– Starten i Herning lørdag var en kæmpe oplevelse. At starte dagen med så fantastisk en opbakning, energi og humør kunne kun resultere i en god dag. Solen var med os hele dagen, men flere ryttere mærkede udfordringer omkring Rømø da vinden kom imod os. Vigtigst af alt kom alle sikkert i mål i Nibøl trods 4 defekter under turen og efter 185 km på cykling.

– Søndag gik turen til Bremervörde, som fra vores overnatningssted i Nibøl er en tur på ikke mindre end 205 kilometer. Solen var med os, vinden var derimod imod os, men vi kan ikke få alt. Alle kom i mål, hvilket var første prioritet!

– Hændelser og oplevelser var der nok af, turen startede med kaotiske 30 km hvor vi kørte på grusveje, over vejarbejde og hvad vi kunne for at følge ruten. Første 8 km blev kørt på 38 minutter – dette skyldes vi kørte forkert et par gange og stødte på en for lang grusvej, men vi kørte ekstra hårdt til for at kunne nå hjem i god tid. Det gjorde vi ved at tage “ja hatten” på og så det positive – vejret var godt og vi fik nogle gode grin over de atypiske veje vi kørte på. På etaperne er det vigtigt at have den rette indstilling, både op og ned af bakke! Er man ved at køre træt, så er der altid en Rynke som kan sætte et smil på personen eller fortælle en dårlig joke – vi kører og kæmper som flok.

– Som noget særligt så vi Team Rynkeby Rogaland (norsk hold) og Team Rynkeby Østjylland. Østjylland kørte forbi os hvor vi heppede på dem, mens vi så Rogaland ved færgen. Det er en fantastisk oplevelse at støde på andre hold og indse at Team Rynkeby er så meget mere end bare os få ryttere på hvert hold, men et større fællesskab med et samlet formål – samle penge ind til børn med kritiske sygdomme. Vi vælger selv at cykle den lange tur og kæmpe under de få dage, mens børn og deres familier ikke selv vælger at blive udsat for kræft og andre kritiske sygdomme, der er der desværre ingen nåde

Hver dag kårer vi dagens rynke, rynken som har gjort en indsats, påvirket positivt eller kæmpet! I dag blev det søren, han kæmpede ekstraordinært godt i dag under hele turen, noget som vi alle tager hatten af for.

Kommentarer