Tre dages Kultursaloner på Gisselfeld igen en succes
For tredje år i træk kunne man den 9. til 11. august slå vejen forbi Gisselfeld Kloster, som endnu en gang slog slotsportene op for en weekend fuld af musik, litteratur og fællesskab.
Kultursalonerne bød i år på en god blanding af musik fra både den jazzende ende over pop/rock, folk og visesang med kunstnere som Rigmor, Allan Olsen, D/Troit, Malk de Koin, Julie Maria og Lisa Ekdahl.
Lisa Ekdahl kunne i år fejre sit 30-års kunstnerjubilæum, og hun kom med en lille hemmelighed, som gæsterne ikke må fortælle til det svenske folk, nemlig at Lisa Ekdahl elsker at optræde i Danmark fremfor i sit hjemland.
Når der ikke var musik kunne man på samtalescenen opleve Signe Wenneberg, Anders Agger, Naja Marie Aidt og mange flere tale om aktuelle emner. Lisa Ekdahl var også på samtalescenen og bød blandt andet ind med hvor hun er i sit liv og havd hun i dag finder vigtigt i sit liv.
Der var med andre ord tid til fordybelse i de smukke opgivelser som Gisselfeld byder på, og pladserne foran søen, hvor man kunne sidde og nye en øl, vand eller drink blev brugt flittigt af publikum hen over weekenden.
I slotsgårdene var der rig mulighed for at forsyne sig hos diverse foodtrucks og sågar mulighed for at booke sig ind på kulinariske spisearrangementer, hvor vilddyrsjægere viste, hvordan man håndterede vildt – lige fra dyret bliver pateret til Michelin kokke overtog og gjorde det klar til servering.
Kultursalonerne på Gisselfeld er absolut et besøg værd, og mon ikke fremtiden vil byde på flere år med musik, snak og hygge i de smukke omgivelser.
Se billedserie fra weekenden her: