Erhverv

Ukendt storspiller vil levere befæstigelse til isolering i eget navn

Kim Mejdahl Madsen er ny nordisk salgschef for DÜNA Nordic. Foto akkrediteres DÜNA Nordic.

Herning-baserede DÜNA er allerede stor indenfor befæstigelse af isolering – og fremover vil DÜNA være kendt under eget navn. DÜNA Nordic har netop ansat Kim Mejdahl Madsen som nordisk salgschef. Hans første opgave bliver at introducere danske byggemarkeder og -virksomheder til DÜNA-navnet – for en del af produkterne kender de fleste i byggebranchen allerede.

Manden, der skal introducere danske byggevirksomheder for tyske DÜNA-produkter, har 30 år på bagen i byggebranchen. Kim Mejdahl Madsen har en fortid hos befæstigelsesproducenter som Strong-Tie og Würth. Og tysk virksomhedskultur ligger ham ikke fjernt, da han kommer direkte fra den tyske leverandør af vindueselementer, Schüco, og før det fra østrigske Tyrolit.

Kim Mejdahl Madsen er født og opvokset i Hjørring, hvor han også har boet det meste af sit voksenliv. Han har dog for nylig bosat sig nær Esbjerg.

Kim Mejdahl Madsen har med andre ord prøvet det meste før, men denne gang er anderledes: Et tysk firma kommer til Danmark. Ikke bare for at sælge sine produkter, men også fordi Danmark og dansk byggeri fascinerer ejerne: de to søstre Tanja Bremkes og Lena Witthaut. Den kultur, der har mødt ham på DÜNA er helt speciel:

”DÜNA Nordic er et anderledes firma på en anderledes pionérrejse. Produkterne er heldigvis ægte tysk kvalitet, der har stået deres prøve. Men tilgangen er en anden, end jeg er vant til fra andre tyske virksomheder. Her er en ægte tro på, at man skal tilpasse sig, og at man kan lære af de markeder, man er på vej ind i.”  

Søstre med befæstigelse i blodet

Tanja Bremkes og Lena Witthaut er ejerledere og henholdsvis administrerende direktør og marketingdirektør i DÜNA. De to søstre er vokset op på virksomheden. De har leget med produkterne som børn, og de har et familiært forhold til de fleste ansatte. Så selvom DÜNA har kurs mod ekspansion og vækst, er ledelsen fast besluttet på, at de stadig vil være ejere af en dynamisk virksomhed med korte beslutningsgange:

”Nu, hvor vi har lært Danmark lidt at kende, kan vi se, at vores ledelsesstil minder om den danske,” siger Tanja Bremkes, der er administrerende direktør for DÜNA.

”Vores hierarki er fladt, og vi har en mere hjertelig ledelsesstil, end man ellers er vant til i Tyskland,” siger hun og fortsætter:

”Vi er totalt ukomplicerede. Det betyder, at vi kan være mere fleksible og serviceorienterede, så vores kunder føler, de er tæt på os. Og vi kan omstille vores produktion lynhurtigt, så man kan bestille partier af dybler, der er grønne eller pink – eller hvad nu vores kreative kunder kan finde på at bede os om.”

Et varemærke der skal gøres synligt

I Danmark er det planen, at DÜNA skal træde ud af mere velkendte varemærkers skygge og være et navm, en kvalitet og en service, man kender i byggebranchen. I Tyskland er DÜNA, indenfor nogle produktkategorier, ligeværdig med store navne som Fischer. Så forventningen er, at man i løbet af ret kort tid kan slå sit navn fast i den danske byggebranche. Lena Witthaut, som er marketingdirektør for DÜNA, siger:

”DÜNA er fuldt ud stor nok til at agere på det danske marked i egen ret. Vores portefølje passer godt ind på det danske marked. Danmark er meget langt fremme, når det gælder energirenovering og grønt byggeri. Det er et sted, hvor vi både kan bidrage, og hvor det også er vigtigt for os at følge med udviklingen,” siger hun og fortsætter:

”Vi er dedikerede til hele tiden at udvikle os indenfor miljøledelse. DÜNAs produkter er 99 procent fremstillet her i Sauerland, ligesom de fleste råmaterialer stammer fra regionen eller i det mindste fra Europa.”

Kim Mejdahl Madsen supplerer:

”Jeg glæder mig til at rådgive omkring de produkter, DÜNA Nordic leverer. Der er produkter, der er velafprøvede og kan spare flere arbejdsgange for håndværkeren. Det bliver en fest at komme ud og demonstrere dem og lave tests på byggepladser og byggemarkeder. Jeg skal introducere et ”nyt” firma, men vi kan snildt spille op med de mere etablerede og kendte varemærker.”

Kim Mejdahl Madsen har høje ambitioner for det serviceniveau, man skal finde hos DÜNA Nordic. Over tid skal virksomheden være kendt for, at hvis man har brug for assistance, så er man sikker på at få den.

Han siger: ”Man skal have den hjælp, man ønsker sig. Enten det er rådgivning på et stort byggeprojekt – eller det de anderledes farver på dyblerne.”

DÜNA Nordic åbnede sin danske afdeling i Herning den 1. april 2021.

Se mere på www.duena.dk.

DÜNA Nordic har ansat Kim Mejdahl Madsen som nordisk salgschef

Tyske DÜNA er entreret på det nordiske marked og har ansat Kim Mejdahl Madsen som nordisk salgschef. Manden, der skal introducere danske byggevirksomheder for tyske DÜNA-produkter, har 30 år på bagen i byggebranchen. Kim Mejdahl Madsen Madsen har en fortid hos befæstigelsesproducenter som Strong-Tie og Würth. Og tysk virksomhedskultur ligger ham ikke fjernt, da han kommer direkte fra den tyske leverandør af vindueselementer, Schüco, og før det fra østrigske Tyrolit.

Kim Mejdahl Madsen er født og opvokset i Hjørring, hvor han også har boet det meste af sit voksenliv. Han har dog for nylig bosat sig nær Esbjerg.

Indenfor befæstigelsesprodukter er DÜNA et velkendt navn i Tyskland, men sælges i Norden mest som underbrand til andre mærker. Nordic har netop ansat Kim Mejdahl Madsen som nordisk salgschef. Hans første opgave bliver at introducere danske byggemarkeder og -virksomheder til DÜNA befæstigelsesprodukter.

DÜNA Nordics danske afdeling ligger i Herning.

Kommentarer