Af Lene Bach Nørgaard, Moderaterne

Alt for mange med psykisk mistrivsel – både børn, unge og voksne – må vente

alt for længe på hjælp. Flere steder i landet er ventetiden ikke bare måneder, men år. Her i region Midt er ventetiden 6-7 uger, Region Hovedstaden har 4 uger (Kilde: Mit Sygehusvalg) Det er uholdbart – både for den enkelte og for samfundet. Moderaterne har længe sagt, at vi må gøre det anderledes.

Nu sker der noget og det er vi overordentligt tilfreds med.

Med indgåelse af psykiatriaftalen sikrer vi hurtigere, mere tilgængelig og mere sammenhængende hjælp – tæt på hverdagen.

Et af de vigtigste initiativer er oprettelsen af særlige ADHD- og autisme tiltag i hele landet – for både børn, unge og voksne. Tiltagene skal bemandes med specialpsykologer, pædagoger og andre faggrupper og ligge uden for den pressede sygehuspsykiatri. Det gør hjælpen mere tilgængelig og frigør kapacitet i det specialiserede system. Hjælpen kommer helt tæt på borgeren.

Samtidig styrkes de lettilgængelige kommunale tilbud, hvor især børn og unge, som mistrives, kan få støtte uden lang ventetid eller krav om henvisning. Det er vigtigt, fordi de griber børn og unge tidligt inden deres mistrivsel udvikler sig.

Som kandidat til Byrådet og Regionsvalget vil jeg arbejde målrettet for at alle børn og unge for de samme tilbud uanset postnummer.

Mange kommuner er allerede godt i gang, og med aftalen sikrer vi, at tilbuddene bliver varige og landsdækkende.

For voksne betyder aftalen bl.a., at der oprettes afklaringspladser i kommunerne, så man ikke risikerer at blive liggende på en hospitalsstue efter endt behandling, fordi et kommunalt tilbud mangler. Det er både uværdigt og spild af ressourcer og ikke mindst uhensigtsmæssigt for borger/patienten og dennes pårørende.

I kommuner og regioner som Viborg og Region Midt vil det give bedre muligheder for at hjælpe i tide – uanset alder – og skabe smidige overgange mellem behandling og hverdag. Helt tæt på borgeren.

Der lægges ikke op til at ændre på ansvaret mellem kommuner og regioner, men til at styrke samarbejdet – med mennesket i centrum.

Hjælp skal gives, mens der stadig er noget at gribe. Det gælder både børn, unge og voksne.